I Landsbyklynge Ålandet arbejdes der med en områdefornyelse. Her er særligt fokus på at få den fine ålandsnatur fremhævet og gjort den mere tilgængelig.
I den forbindelse er området omkring Slogsherred Spejderhus udpeget til det sted, som kan binde hele Ålandet sammen i form af gode faciliteter til et samlingssted.
Første del af opgaven består i at få skabt rammerne for Ålandets samlingssted.
Der skal etableres:
– God stiforbindelse fra byen til åen, hvor kørestolsbrugere også sikres adgang til åen. I det vådeste områder bygges der et trædæk. Der vil langs stien og ved åen være mulighed for ophold og nyde den helt særlige ålandsnatur.
– Bro over Slogså, som sikrer adgang til eksisterende sti på østlig side af Slogså og derved mulighed for at gå en runde
– Opholdssted i skråning
Efterfølgende planlægges udeskolemiljø til Ålandets 3 skoler, som samtidig også kan anvendes af spejderne. Udeskolen skal understøtte undervisningen inden for grøn omstilling.
Projektet er baseret på baggrund af involvering af lokale aktører i Ålandet, herunder styregruppe for Landsbyklynge Ålandet, som består af repræsentanter fra hele Ålandet, spejdere og skoler.
Landsbyklynge Ålandet og Aabenraa Kommune har fået tildelt midler fra Landdistriktspuljen på kr. 824.169.50 til ovenstående første del af projektet.