Hele påsken kunne børnene i Bylderup-Bov og omegn gå på jagt efter påskeæg på den nye banesti i Bylderup-Bov. Påskeharen havde været på spil, og tabt en masse æg på hans vej gennem byen. Børnene skulle tælle påskeæggene i hver deres farve og skrive dem på et ark. Dette ville i sidste ende danne en kode, som skulle bruges til at låse en skattekiste op, hvor påskeharen havde lagt chokolade til børnene.
Mange børn lagde vejen forbi banestien i det flotte forårsvejr, og byens borgere nød at høre spændte og glade børn løse gåden. Det var Borgerforeningen for Bylderup-Bov som stod for arrangementet, og de var mindst lige så spændte, om æggejagten blev en succes, da det var første gang det blev afholdt. Det viste sig at være en kæmpe succes, for 190 børn har valgt at kaste sig ud i jagten.