Spring til indhold

Borgerforeningen for Bylderup-Bov afholdte deres årlige generalforsamling

Den 25. April 2023 afholdte Borgerforeningen for Bylderup-Bov deres årlige generalforsamling i Idrætscenteret.
Formanden for Borgerforeningen Inger Salomonsen berettede om året der gik. År 2022 var et år hvor engagementet fra de mange frivillige i byen atter blev fremhævet. Året startede ud med “ren dag” hvor folk i alle aldre mødtes på Åløkke og arbejdede på projektet Ellevilde Egne, og andre samlede affald. Dagen sluttede med grilpølser ved Spejderhuset ♻️

Gruppen “landsbypedellerne” blev etableret, som består af en gruppe på 6 faste pedeller (snart 7), som sørger for at byen ser pæn og indbydende ud, ved at vedligeholde de grønne områder. Landsbypedellerne hjælper også med andre adhoc opgaver, fx opsætning til årets Bierfest 🍃

 

Banestien har også fået en del opmærksomhed. Der er kommet historiske skilte op, æggejagten havde for første gang sin debut, og så blev der igen afholdt arbejdslørdag, hvor der blev fordelt nyt stenmel.

Inger Salomonsen fortæller igen i år, hvor taknemmelig Borgerforeningen er for det lokale samarbejde med de andre foreninger i byen. Blandt andet et godt og velbesøgt Skt. Hans fest i fællesskab med Slogs Herreds Hus, samarbejdet med Ringriderforeningen, og selvfølgelig vores årlige julearrangementet i samarbejde med andre foreninger i byen, som i år 2022 blev afholdt i Idrætscenteret, hvor der cirka har været omkring 400 besøgende, som bare var helt fantastisk. Men også samarbejdet med kommunen er værdsat. Den løbende dialog, og midlerne vi får igennem fx materialepuljen, er så vigtig og vi har stor opbakning fra kommunen. Det er også kommunen som står bag beplantningen af de smukke krokusser ved møllen. Kommunen ser os herude i Bylderup-Bov, og vi er kendt for den store lokale opbakning. Lige nu er der fokus på Ålandets udviklingsplan, fjernvarme og seniorboliger 🎅🏼🌷

 

“Der skal lyde et stort tak til alle de frivillige hjælpere, som gang på gang melder sig til at hjælpe, men også et stort tak til de erhvervsdrivende, som har stillet maskiner til rådighed. Uden jer allesammens hjælp kunne projekterne slet ikke lade sig gøre”, takker Inger Salomonsen.

Julebelysningen igennem byen, blev i år 2022 grundet energikrisen sparet væk. Julestemningen var dog ikke helt væk, for juletræet på torvet kunne ikke undværes🎄 Tak fordi i har taget så godt imod tiltaget med stor forståelse. Der skal lyde et stort tak til Ringriderforeningen, som har doneret 25.000 kr. til borgerforeningen, som vi har valgt at øremærke til mere julebelysning igennem byen.

For fremtiden ønsker borgerforeningen at købe mere julebelysning til byen, etablere “Legebyen” ved Enggaarden, fremme samarbejdet – både med foreningerne, kommunen og Ålandet, flere medlemmer, seniorboliger, og være mere synlige 🪁

 

Naja Hansen fra kommunen var også repræsenteret til generalforsamlingen, hvor hun fortalte om områdefornyelsen i Ålandet. Men meget mere om områdefornyelsen til borgermødet medio juni – mere info følger 🌱

 

Til generalforsamlingen blev renoveringen af et 111 år gammelt hus beliggende på Bylderup-Bov Bygade 14, kåret som “Årets hus 2022”. Husets ejer er 25-årige Klaus Salomonsen, som til dagligt bor der sammen med hans kæreste Mette. Klaus købte huset i maj 2020, da han faldt for husets charme, de utallige muligheder, men også prisen. “Jeg lagde vægt på at istandsætte huset i overensstemmelse med den oprindelige stil – fx ligner fordøren den gamle, og udhænget er i træ som det var før, og vinduerne rammer næsten de originale vinduer. Jeg har også bevaret det originale runde vindue oppe i gavlen” fortæller Klaus. Borgerforeningen var helt enige om at prisen skulle gå til Klaus’ hus, da huset virkelig er gennemført og det er pænt at se på når man kommer igennem byen 🏡

 

Aftenen sluttede af med et indlæg fra Horst Friis, som fortalte om det historiske erhvervsliv i Bylderup-Bov. De fremmødte havde kun positive tilbagemeldinger, og alle lyttede interesseret til Horst og hans fortælleringer, og fik vækket mange minder af de mange fotografier han havde medbragt 📷

Del på Facebook