I 1987 blev Inga ansat som pedel på Bylderup skole, og på fredag – 36 år og 7 forskellige skoleledere senere – går hun på pension. Dengang blev stillingsbetegnelsen kaldt ”pedel”, og nu hedder den ”teknisk service assistent”, men arbejdsopgaverne er iflg. Inga de samme som dengang.

Hun startede faktisk med 2 år i jobtræning på skolen, og da de så søgte en pedelmedhjælper, ansøgte og fik hun stillingen.

Og det har hun aldrig fortrudt: ”Jeg har altid glædet mig til at skulle på arbejde, og kan kun sige, at Bylderup Skole har været en helt fantastisk arbejdsplads”, fortæller Inga. ”Og ja – selvfølgelig har det været det, for ellers ville jeg heller ikke have været hér i 36 år”, konstaterer hun.

”Det jeg især godt har kunnet lide er, at jeg aldrig helt har vidst, hvad dagen kommer til at bringe”. ”Opgaverne på skolen er meget forskellige og alsidige, og pludselig sker der noget uventet, der lige skal håndteres”.

”Arbejdsmæssigt kan man sige, at jeg jo bare udfører det man beder mig om”. ”Vi har dog den regel, at mændene tager de opgaver der er fysisk mest krævende, og så klarer jeg dem som ikke kræver den samme fysik”.

”Men jeg har prøvet lidt af hvert i mit job”, fortsætter Inga. ”F.eks. også at køre elever til lægen eller skadestuen, hvis de pludselig er kommet til skade, eller bare trøste dem, hvis det lige er dét de har behov for”.

Men Inga gemmer også på andre spændende historier. ”Jo, jeg har gennem årene også lagt øre til mange hemmeligheder, som eleverne måske ikke lige har villet dele med lærerene, eller med deres forældre”, fortsætter hun med et smil. ”Mange elever har gennem tiden fortalt mig, hvem de har til kæreste, men det kan også være nogle historier hjemmefra, som de lige har haft et behov for at fortælle videre, og så har jeg skulle holde tæt”.

”Det har nu været meget hyggeligt og sjovt, og generelt må jeg sige, at jeg har haft et mega godt forhold til eleverne på skolen”.

”Det gælder i øvrigt også resten af personalet, som har jeg haft et super godt forhold til”, fortsætter Inga. ”Gennem tiden har kulturen på skolen forandret sig en del, men jeg synes det er på den positive måde, hvor forholdet kollegaerne og ledelsen, er blevet mere uformelt og afslappet – det kan jeg godt lide”.

”De unge mennesker har også udviklet sig”. ”De seneste år er det jo især deres brug af mobiltelefon jeg har lagt mærke til”. ”Den optager dem, og de kan have svært ved at løsrive sig”. “Jeg siger f.eks. altid godmorgen til dem, jeg møder først på dagen, og møder jeg en elev der kigger på mobilen, og derfor ikke svarer mig, så er jeg ikke bleg for at tage mobilen fra dem, for lige at få deres opmærksomhed, og så de lige kan hilse på mig”, fortæller Inga med et smil.

Men i sidste uge blev Inga overrasket af eleverne og ledelsen, som gerne ville give hende en ordentlig afsked. Billederne taler jo sit tydelige sprog – Inga er super vellidt på skolen, både blandt elever, personalet og ledelsen.

Og nu venter pensionistlivet i Fogderup. Ingas ægtefælle, Jørgen, arbejder stadig, men hendes plan for den første tid som pensionist er, at deres ejendom skal gennemgås, og hun vil rydde op i alt det de ikke længere bruger. Og så bliver der også mere tid til gå- og cykelture i naturen, og de 2 børn og 4 børnebørn.